Yogamåtter

Filter

ED711BBA-4336-479F-9BED-A201DD8FE0A1@1x
Hos Yoga Lovers udvælger vi de bedste yogamåtter i god og lækker kvalitet og med omtanke for miljøet🌍 Derfor er alle vores yogamåtter OEKO-TEX Standard 100-certificeret. Vores måtter er testet for skadelige stoffer, så du som forbruger, kan være helt sikker på at vores produkter er uskadelige for dit helbred. 
Vi har et bredt udvalg af yogamåtter i mange flotte farver og lækre designs, så der er noget for enhver smag. Vi har de klassiske yogamåtter som er fremstillet i TPE skum, men har også måtter fremstillet af 100% naturlige materialer som bl.a. kork.

Yoga Lovers bør være din foretrukne forhandler af yogamåtter og andet yogaudstyr, hvis du vægter faktorer som kvalitet, komfort og bæredygtighed højt. I vores sortiment vil du nemlig udelukkende blive præsenteret for kvalitetsrigtige og miljøvenlige yogamåtter, der kan anvendes af såvel begyndere som øvede. Uanset dit valg af yogamåtte, så kan du forvente at modtage en kvalitetsmåtte, der er OEKO-TEX Standard 100-certificeret – alle vores måtter har opnået denne certificering. 

Med en yogamåtte fra vores sortiment er du sikret en mere komfortabel, effektiv og tryg yogasession, hvor du kan koncentrere dig 100 % om øvelserne. 

Få maksimalt udbytte af din yogatræning med en yogamåtte

Korrekt udførsel af øvelserne er naturligvis en vigtig forudsætning for at få det maksimale udbytte af yogatræningen. En næsten lige så vigtig faktor er, at du har det rette udstyr. I den forbindelse er en god yogamåtte helt og aldeles uundværlig. 

Som yogi (betegnelsen for en person, der dyrker yoga) er det alfa og omega, at du har god kontakt med underlaget, og det er netop her, at yogamåtten kommer ind i billedet. Dyrker du yoga direkte på gulvet, græsset eller på et helt tredje underlag, så risikerer du at glide og miste balancen – og det påvirker helt naturligt træningen og dermed udbyttet negativt. Sørg derfor for at investere i en god måtte til yoga, der kan give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig både mentalt og fysisk. 

Ved at købe en kvalitetsrigtig yogamåtte kan du ikke blot få mere ud af din træning. Du vil også kunne glæde dig over, at du får en måtte, der kan holde til mange års brug modsat mange måtter i mindre god kvalitet, der skal skiftes ud efter kort tid. 

Disse egenskaber besidder en god yogamåtte

Der findes ikke en officiel definition på den gode yogamåtte. Ikke desto mindre er de fleste yogaentusiaster enige om, hvilke egenskaber en god måtte til yoga bør besidde. Disse egenskaber præsenterer vi dig for herunder, så du ved, hvad du skal kigge efter, når du skal købe en ny yogamåtte. 

Her er de vigtigste egenskaber:

  • Skridsikker - Du skal kunne udføre alle tænkelige øvelser og komme ud i yderstillinger uden at bekymre dig om at glide på måtten.
  • Komfort - Det skal være behageligt for både ryg, knæ og andre kropsdele at sidde og ligge på måtten, så du kan fokusere og nyde træningen til fulde.
  • Rengøringsvenlig - Det skal være nemt og hurtigt at rengøre måtten efter brug.
  • Transportvenlig - Skal du dyrke yoga uden for hjemmet, eksempelvis i et yogacenter, på stranden eller i den lokale park, så vil det være en fordel, hvis din yogamåtte er transportvenlig.

Den bedste yogamåtte for dig skal også have den rette størrelse og tykkelse

For at finde den bedste yogamåtte for netop dig skal du også være opmærksom på måtternes tykkelser og størrelser. Det er nemlig alfa og omega, at din kommende yogamåtte hverken bliver for kort, smal eller tyk. 

I dit valg af yogamåtte skal du bl.a. tage højde for din egen højde og drøjde. Er du f.eks. højere end gennemsnittet, bør du gå efter en yogamåtte med lidt ekstra længde – f.eks. 190 eller 200 cm i stedet for 185 cm. Hvad angår bredden på måtten, så ligger den typisk på omkring 60 cm. 

Ligeledes findes yogamåtter i forskellige tykkelser, men det klassiske er 4-5 mm. Der findes dog også måtter med en tykkelse på 10 mm. Hvilken tykkelse der er den rigtige er langt hen ad vejen en smagssag. Pas dog på med at vælge en alt for tyk yogamåtte, da disse kan være svære at holde balancen på. 

En bæredygtig yogamåtte bør være at foretrække

Er du på udkig efter en bæredygtig yogamåtte? Så er du i trygge hænder hos Yoga Lovers. 

Vi fører nemlig et stort udvalg af veganske og miljøvenlige måtter. Selv emballagen er fremstillet af miljøvenlige materialer. Du kan dermed købe og bruge en yogamåtte med rigtig god samvittighed, velvidende om at du har skånet klimaet for stor belastning. 

Eksempelvis er måtterne fra Equilibrium bæredygtige. Måtterne er 100 % fri for latex og PVC, og de er desuden OEKO-TEX Standard 100-certificerede. Ja, og så er de selvfølgelig fri for giftige kemikalier og farvestoffer. 

Værner du, ligesom os, om miljøet, så tøv ikke med at købe en økologisk yogamåtte. Det vil du ikke fortryde. Klik dig ind på de enkelte produktsider for at tilegne dig mere viden om, hvilke materialer de forskellige måtter er fremstillet af. 

Vi forhandler yogamåtter i adskillige farver og materialer

En sort yogamåtte er det klassiske og sikre valg, men der er naturligvis også mulighed for at købe yogamåtter i rigtig mange andre farver. I vores sortiment finder du bl.a. måtter til yoga i farver som gul, grøn, blå, pink og grå. Om du derfor er til neutrale farver, eller om du foretrækker lidt mere spræl, så kan vi levere en passende yogamåtte til dig. Har du farvepræferencer, så vær opmærksom på, at du øverst på siden kan markere dine favoritfarver via vores filtre. 

Yoga måtter fås ikke kun i mange forskellige farver. De fås også i mange forskellige materialer. Nogle af de mest anvendte materialer til yogamåtter er kork og naturgummi. Måttens materialesammensætning har bl.a. betydning for måttens holdbarhed, miljøvenlighed og skridsikkerhed, så vær særligt opmærksom på denne faktor. 

Disse producenter af yogamåtter er de mest populære

I takt med at yoga er blevet mere udbredt og populært, så har mange nye producenter set dagens lys. Det betyder, at yogamåtter i dag kan fås fra mange forskellige mærker – nogle mere populære end andre. 

Hos Yoga Lovers forhandler vi bl.a. yoga måtter fra spanske Equilibrium, men Equilibrium er langt fra den eneste virksomhed, der har kastet sig over at udvikle og fremstille måtter til yoga. 

Her er nogle af de mest populære producenter af måtter til yoga:

  • Equilibrium
  • Casall
  • Manduka
  • Endurance
  • Adidas

Dyk ned i vores sortiment, hvis du ønsker svar på, hvilke mærker vi tilbyder på nuværende tidspunkt. Vi har nøje udvalgt de repræsenterede mærker for at kunne tilbyde dig de absolut bedste yogamåtter. 

Oplev vores gode tilbud på måtter til yoga

Det er ikke nødvendigt at finde den store tegnebog frem for at erhverve sig en moderne og slidstærk yoga måtte i høj kvalitet. Vi har nemlig jævnligt gode tilbud på vores yogamåtter. 

Søger du derfor en billig yogamåtte, hvad end du er begynder eller øvet, så kan vi stille dit behov. 

Foruden vores gode tilbud på yogamåtter, så bør du ikke snyde dig selv for at opleve vores konkurrencedygtige priser på yogabælter og yogablokke. Vi kan levere det hele til dig inden for få hverdage til en rigtig god pris.  

Rengøring og opbevaring af en måtte til yoga

En yogamåtte vil helt naturligt blive udsat for snavs og sved, og det skal den kunne klare. Selv kvalitetsrigtige og slidstærke yogamåtter skal dog rengøres efter brug. 

Hvordan du skal rengøre din måtte afhænger af måttens materiale. De fleste måtter vil dog nemt og skånsomt kunne rengøres med en hårdt opvredet klud. Efter endt rengøring skal du lade måtten tørre, inden du ruller den sammen. Undlad dog at udsætte måtten for direkte sollys. 

Når du ikke bruger din måtte til yoga, så kan du rulle den sammen, sætte en elastik rundt om den og putte den ind i skabet, under sengen eller i din sportstaske. 

Hvordan adskiller en måtte til yoga sig fra en alm. træningsmåtte?

En decideret yogamåtte bør altid være at foretrække, hvis måtten skal bruges til yoga. Sådanne måtter er nemlig særligt udviklet til yogaøvelser, med alle de krav det stiller mht. skridsikkerhed og stabilitet. 

En yogamåtte adskiller sig først og fremmest fra en alm. træningsmåtte ved at være tyndere. Det skyldes, at det er langt lettere at holde balancen ved udførsel af yogaøvelser, hvis måtten er tynd. Dette er især en fordel ved stående yogaøvelser. Der kan desuden være forskel på, hvor meget en yogamåtte og en klassisk træningsmåtte vejer. Ofte er sidstnævnte tungere end førstnævnte, og det gør dem mindre transportvenlige. 

Af ovenstående grunde bør du altid vælge en yogamåtte, hvis måtten primært eller udelukkende skal bruges til yoga. Yogamåtter kan dog også bruges til f.eks. pilates, mens de er mindre egnede til f.eks. styrketræning. 

Den klassiske yogamåtte kan bruges både inde og ude

Yoga hører til blandt de træningsformer, der kan dyrkes uanset tid og sted. Det eneste det kræver er nemlig en yogamåtte, og en yogamåtte kan som bekendt let tages med ud i verden. 

Træner du derhjemme, så bestemmer du selv, om du vil træne i din stue, på kontoret eller ude i din have. Er vejret derfor godt, så kan du med fordel tage måtten med udenfor, så du kan nyde sommervarmen og lyden af fuglefløjt, mens du dyrker yoga.

Du kan også tage din yogamåtte med dig, når du skal i sommerhus, besøge dine forældre i den anden ende af landet eller deltage på et hold i det lokale yogacenter. 

For nem transport kan det være praktisk med en yogamåtte med rem. Selv uden en rem vil en klassisk yogamåtte dog være let at transportere. Sådanne måtter er nemlig ikke større, end at de kan tages med under armen, på bagsædet af bilen eller cyklens bagagebærer.