Sådan bruger du en yogablok
En yogablok er et genialt redskab, der både kan støtte og give ekstra udfordringer, når du dyrker yoga. Den kan hjælpe dig med at forkorte afstanden ned til gulvet, det er perfekt til aflastning og den kan hjælpe dig i komplicerede stillinger.
Som nybegynder kan du især have stor gavn af en yogablok.
Hvad kan en yogablok bruges til?
🌿Som oftest vil yogablokken bruges til aflastning. Du kan f.eks. sidde på den, hvile hovedet på den eller bruge den som forlængelse af din arm for at kunne nå jorden.
🌿En yogablok kan også bruges som en ekstra udfordring til din yogapraksis. Du kan bruge den til hjælp til at øve dig i stillinger som normalt er for svære, eller placere dig på blokken for at få dybere stræk.
Hvad er en yogablok lavet af?
En yogablok er som oftest lavet af hård skumgummi eller kork, så blokken er let at løfte og har en skridsikker overflade – også når du har svedige håndflader.
Vores yogablokke i EVA skum er alle lavet af 100% genanvendelig materiale og er fri for latex og PVC. Yogablokken i kork fremstilles uden brug af giftige kemikalier, produktet er 100% naturligt, hvilket gør den til det perfekte valg for den miljøvenlige yogi.
Hvor stor er en yogablok?
En yogablok minder i formen om en mursten. Så den er lille nok til at man kan have den i hånden og stadig stor nok til at man kan bruge den som støtte. En typisk yogablok måler omkring 23 x 12 x 7 cm.
Hvor mange yogablokke skal man bruge?
Det kan være rart at have to yogablokke. I nogle øvelser kan det kræve støtte flere steder på kroppen samtidig, f.eks. en blok under hvert knæ. Har du to yogablokke har du også mulighed for at stable dem ovenpå hinanden og komme endnu højere op i nogle øvelser.